Country flag icon

FRI FRAGT - ved køb over 450 kr

Det danske kirsebær i en liga for sig

Det danske kirsebær i en liga for sig
2024-02-08

Smagen og de gode råvarer har altid været i fokus på Frederiksdal. Senest er Frederiksdal blevet hædret med den internationale Arca-Deli Award 2023, som hylder de gamle hjemmehørende sorter.

Det danske sur-kirsebær – Stevnsbærret – er kendt og anerkendt i hele verden for sin høje kvalitet og intensitet. Intet sted har det lille mørke bær bedre vækstbetingelser end langs de danske kyster ved Østersøen – man kan næsten tale om et Paradisets have for kirsebær og andre bær og frugter.

Stevnsbærret er særligt for Danmark og fundamentet i produktionen, når Frederiksdal Kirsebærvin producerer vine og saft.

Derfor er der også særlig stolthed over den senest af mange priser, Frederiksdal har modtaget for sin arbejde.

Frederiksdal har modtaget den internationale og prestigefyldte Arca-Deli Award 2023, som netop hædrer indsatsen for at bevare de gamle hjemmehørende sorter.

”At vi bliver hædret med den prestigefyldte Arca-Deli Award har særlig betydning for os, fordi vores fundament netop bygger på at bevare den gamle danske kirsebærsort Stevnsbærret,” lyder det fra Harald Krabbe.

Frederiksdal Kirsebærvin har modtaget prisen for vinen Frederiksdal Sur Lie, som er en af Frederiksdals mest populære og prisvindende dessertvine:

”For mig opsummerer denne pris essensen af vores arbejde og vores ambitioner om dels at bevare de gamle danske bær- og frugtsorter, dels at producere kirsebærvin af højeste kvalitet. Det er jo beviset for at de gamle sorter smagsmæssigt er i en liga for sig,” fortæller Harald Krabbe.

Perfekt klima

Det danske klima er perfekt for dyrkning af Stevnsbær. Modningstiden er lang, hvilket tilfører mere dybde og smag til bærret. De kølige nætter udvikler syren, mens de lange lyse dage udvikler bærrets sukkerindhold.

Tilsammen giver det bærret en unik kompleksitet, dybe og intensitet.

”Lige her på Frederiksdal er et af de tørreste og mest solrige steder i Danmark. De fleste af vores træer ligger tæt på vandet, hvilket betyder, at solens stråler reflekteres i vandet og giver ekstra lys til træerne. Og som en ekstra fjer i hatten, er den lollandske muld kendt for at være den bedste og fedeste i Danmark,” forklarer Harald Krabbe, der ejer Frederiksdal Gods og er manden bag den prisbelønnede danske kirsebærvin.

Smagen og de gode råvarer

God vin bliver til i marken, derfor har det stor betydning, at kirsebærtræerne har optimale vækstbetingelser.

Ud over klima og terroir handler det også om, at hvert enkelt træ får lys og luft, så det kan udvikle sig på en sund måde.

På Frederiksdal er smagen og den gode kvalitet altid i højsæde.

Vores udgangspunkt er de gamle og oprindelige sorter, som efter vores mening har en bedre og mere intens smag end de nye sorter, som primært er udviklet for at få så stort et udbytte som overhovedet muligt.

Vores ambition er, at fortsætte arbejdet med at forbedre og selektere de gamle danske sorter fra de danske konsamlinger. Et avlsarbejde, som danske avlere gennem generationer har været kendte for at mestre, hvor succeskriteriet netop er smag og kvalitet fremfor kvantitet.

Kurv
Din kurv er tom
Har du en rabatkode?
450
Fragt
dk
kr
DKK
gratis fragt
fragt
Køb for
mere og få gratis fragt
Alle priser er inkl. 25% moms