Country flag icon

Fri Fragt ved køb for 450 kr.

Harald Krabbe

FOLKENE BAG KIRSEBÆRRENE

Det var et tilfældigt møde mellem Jan, Morten og Harald, der lagde kimen til Frederiksdal Kirsebærvin. Et tilfældigt møde, der udover venskab også har udviklet sig til en fælles passion for at producere danske råvarer af højeste kvalitet.

Jan Friis-Mikkelsen og Morten Brink-Iwersen er sammen med Harald Krabbe grundlæggere af Frederiksdal Kirsebærvin.

Jan er kendt og anerkendt for altid at have fokus på råvarer af højeste kvalitet - uanset om det gælder gastronomi eller produktion af kirsebærvine. Han har blandt andet modtaget en hæderspris fra Det Danske Gastronomiske Akademi for "højnelse af dansk madkultur". Jan har mange års erfaring som kok, restauratør og ejer af den anmelderoste restaurant Tinggården. Og har gennem tiden delt ud af sin store viden om gastronomi i diverse tv-udsendelser og som forfatter til flere kogebøger. tinggaarden.dk

Morten har en ekseptionel viden om vine både teknisk, historisk og når det handler om den betydning terroir, klima og produktionsmetoder har for vinene. Mortens enorme ekspertise indenfor vine stammer dels fra det sydfransk, hvor han i en årrække boede og arbejdede på vingårde i Languedoc-Roussillon, dels fra mange års professionelt arbejde med vine blandt andet som journalist, vinanmelder, tilrettelægger og medvirkende i tv-udsendelser om vine, som forfatter af vinbog, vinsmagninger, foredrag og et helt særligt engagement for at udbrede kendskabet til de unikke danske Stevnskirsebær. @morteniwersen

Fra det første møde mellem Jan, Morten og Harald og i takt med, at produktionen og projekterne har udviklet sig, er staben omkring Frederiksdal naturligt vokset.

De tre grundlæggere udgør fortsat udviklingsteamet. Godt hjulpet på vej af dedikerede medarbejdere med forskellige kompetencer og baggrunde men med fælles værdier og ambitioner om, at producere verdens bedste kirsebærvin.

Harald Krabbe
Harald Krabbe
CEO og grundlægger af Frederiksdal Kirsebærvin

Harald har aldrig været i tvivl om, at han ville være landmand. Han har heller aldrig været i tvivl om, at han ville dyrke jorden på en måde, så han kan efterlade den til de næste generationer i bedre stand, end da han overtog den.

Inden Harald overtog Frederiksdal Gods i 2000 arbejdede han bl.a. med landbrug i Afrika og fik for alvor øjnene op for, hvad klimaet betyder for vores fælles og begrænsede ressourcer.

Derfor er en af Harald store ambitioner er vise verden, at man kan dyrke jorden forsvarligt og samtidig skabe en sund økonomiske forretning - selvfølgelig med udgangspunkt i den gode smag.

Harald kalder det, det langsomme landbrug.

Jonas Tofterup MW
Jonas Tofterup MW
Master of Wine og vinmager

Jonas er Danmarks eneste Master of Wine nogensinde - på verdensplan har mindre end 500 mennesker kunnet smykke sig med den titel. Uddannelsen er den absolut hårdeste inden for vinverdenen.

Ud over at være vinmager på Frederiksdal producerer Jonas vin i Spanien, hvor han også underviser på vinskoler, når han ikke rejser verden rundt for at rådgive om vine og vinproduktion.

Anne Grete Bøgh
Anne Grete Bøgh
CFO, Financial Manager

Anne Grete har ansvaret for det daglige bogholderi og økonomien hos Frederiksdal. Og har en baggrund som økonomiansvarlig og rådgiver for en lang række større og mindre virksomheder.

Hos Frederiksdal holder Anne Grete et skarpt øje med den økonomiske udvikling og de megatrends både nationalt og internationalt, der kan få indflydelse på virksomhedens udvikling og markeder.

En vigtig del af jobbet er derfor at finde de meste effektive og rentable måder at sikre, at Frederiksdal Kirsebærvin kan sælge og levere dansk kvalitetsvin til hele verden.

Christian Hellesøe
Christian Hellesøe
Driftsleder Agrifos

Christian sørger for at kirsebærtræerne på Frederiksdal har det godt, at de udvikler sig som de skal uden at skade naturen.

God vin bliver til i marken, derfor er det Christians vigtigste opgave at sikre, at plantagerne bliver dyrket forsvarligt og bæredygtigt. Det er Christian, der hen over året holder øje med træerne og planlægger beskæring, høst og pleje.

Udover kirsebærtræerne er Christian driftsleder hos Agrifos, som er det landbrugssamarbejde, som Frederiksdal med sine godt 400 ha er en del af.

Conny Rasmussen
Conny Rasmussen
Salgsassistent

Conny har mange års butikserfaring og et enormt lokalt kendskab, begge dele bliver brugt i butikken i Vineriet. Her rådgiver hun om de enkelte vine og giver inspiration til, hvad de mange gæster i Vineriet bør se, når de besøger Lolland.

Derudover sørger Conny for at ordrene bliver pakket og sendt godt afsted - ofte med en personlig hilsen.

Når der kommer gæster til Frederiksdal fra både ind- og udland, er det Conny, der med sikker hånd sørger for, at alle detaljer og praktiske gøremål er på plads, så Frederiksdals gæster får den bedst mulige oplevelse.

Inge Fisker
Inge Fisker
Salgs- og marketing manager

Inge har ansvaret for salget på det danske marked - både når det gælder butikker, virksomheder og private kunder. Derudover står hun for Frederiksdals kommunikation og markedsføring på de forskellige platforme.

Med mange års erfaring som journalist, kommunikations- og kundeansvarlig i private og offentlige virksomheder samt politiske organisationer har Inge stor erfaring og et solidt fundament i forhold til strategisk og målrettet kommunikation. Som tidligere markedsdirektør kender Inge endvidere alt til betydningen af gode kunderelationer og effektiv kundeservice.

Det er desuden Inge, der sørger for, at de mange historier om Frederiksdal får liv og når ud til de mange, der interesserer sig for Frederiksdals kirsebærunivers.

Mobil: + 45 92 15 05 60

Kim Staal
Kim Staal
Salgs- og logistik manager

Kim har længst anciennitet hos Frederiksdal. Det giver ham en utrolig indsigt i både historien, virksomhedens udvikling og ikke mindst tilblivelsen af de forskellige vine.

Det er Kim, der sørger for, at alle materialer er på plads, når vinen skal på flaske – både flasker, etiketter og indpakning, men også diverse analyser, certifikater og godkendelser.

Udover salg og rundvisninger af de mange gæster, der besøger Frederiksdal, tager Kim sig af logistikken, når vinen skal eksporteres til hele verden.

Mobil: + 45 22 58 16 92

Lise Hovmand
Lise Hovmand
Lager Manager

Lise passer på vinen på Frederiksdal. I tæt samarbejde med vinmageren er det Lise, der følger vinens udvikling og holder øje med, at vinen har optimale udviklingsbetingelser, så resultatet bliver dansk vin i verdensklasse.

Det er Lise, der har overblikket over indholdet i de enkelte fade og tanke og i øvrigt de mange aktiviteter i Vineriet - både når der skal høstes, omstikkes og flaskes.

Ligesom hun sørger for, at lageret er fyldt op, at vinen bliver pakket forsvarligt og sendt rundt til kunder i hele verden.

Mette Rix Krabbe
Mette Rix Krabbe
Partner og Brand Creator

Mettes har mange års erfaring som instruktør i teater- og tv-branchen samt som kommunikationsrådgiver for både offentlige og private virksomheder.

Hos Frederiksdal er det særligt den strategiske iscenesættelse og branding, der er i fokus. Her er Mette garant for, at det visuelle udtryk og produkterne fremstår som et samlet og stærkt brand.

Mettes hjerte brænder for at styrke det lokale samarbejde og de mange initiativer, der alle arbejder passioneret for at sætte Lollands historie, gastronomi og natur endnu tydeligere på landkortet.

Kurv
Din kurv er tom
Har du en rabatkode?
450
Fragt
dk
kr
DKK
gratis fragt
fragt
Køb for
mere og få gratis fragt
Alle priser er inkl. 25% moms