PLUK-SELV-KIRSEBÆR
Pluk det unikke Stevnsbær gratis til din saft, sauce, snaps eller sylte - vi holder åben mark fra torsdag den 18. august kl. 10
Årets høst af kirsebær på Frederiksdal går i gang om få dage. Det tegner til at blive en rigtig god høst - både i forhold til mængde og kvalitet.
Når vi er færdige med at høste, inviterer vi alle, der har lyst til at komme forbi Frederiksdal og plukke det unikke danske Stevnsbær gratis.
Vi inviterer til Åben-mark fra torsdag den 18. august til tirsdag den 6. september.
I kan plukke i Vineriets åbningstid - henvend jer i Vineriet, så viser vi vejen til de kirsebær, I kan plukke.
I hele august holder Vineriet åbent: Mandag til torsdag 10 - 15.30 Fredag 10 - 17. Weekender 11 - 17
Husk poser eller spande, så I har noget til jeres kirsebærhøst.
Hvis I vil slippe for at plukke selv, vil der løbende være mulighed for at købe kirsebær ved Vineriet.
I er velkommen til at tage madpakken med og nyde den foran Vineriet - hvor I også kan købe en af vores skønne cocktails. Se mindre