På turen rundt i parken fortæller Anne-Mette om godsets historie, som går helt tilbage til middelalderen og som rummer mange spændende fortællinger om krig og kærlighed, grever og baroner, natur og kultur.
Anne-Mette fortæller også om livet på Frederiksdal – om herskabets hverdag og om hverdagen for tjenestefolkene på godset.
Turen er på cirka 1 km og foregår i et tempo, så alle kan følge med.
Rundvisningen starter og slutter ved Vineriet på Frederiksdal – efter rundvisningen vil der være gratis smagsprøver i Vineriet og mulighed for at købe kirsebærvin eller kirsebærsaft med hjem.
Turen aflyses ved mindre end 6 deltagere – pengene refunderes naturligvis ved aflysning.