I Danmark har vi en lang og stolt tradition for produktion af kirsebærlikør. En hver gård med respekt for sig selv producerede i tidernes morgen deres egen likør bestående af saft, sukker og alkohol, frugtvine eller kirsebærvin, som var en blanding af fx æblevin og kirsebærsaft.
Vi drak det i Danmark. Og vores forgængere sørgede for, at de danske kirsebærdråber var at finde på barer og drinkskort over hele verden. Den danske kirsebærlikør var uundværlig i cocktails som fx Singapore Sling.
Så gik det hele lidt i glemmebogen i en årrække. Frugtvin og likør forsvandt til fordel for andre vine og blev synonym med noget alt for sødt, alt for billigt og alt for svingende kvalitet.
Indtil en tilfældig eftermiddag for snart et par årtier siden, hvor Harald Krabbe, der ejer Frederiksdal Gods, viste en nysgerrig journalist og vinnørd rundt i plantagerne på Frederiksdal.
Mødet satte gang i en vinrevolution på Lolland.
Stevnskirsebærret, som har optimale vækstbetingelser under danske himmelstrøg, skulle vækkes til live igen. Der skulle sættes nye standarder for kirsebærvin og likør. Alle skulle smage de intense kirsebær fyldt med syre og sukker og dermed kompleksitet.
Målet var at forfine og give nyt liv til kirsebærvinen, så Stevnskirsebærret med sin unikke, kvalitet, intensitet og komplekse smag kunne få sin gastronomiske eksistensberettigelse.