Frederiksdal RØD
199 kr fl + FragtByd velkommen med et glas frisk mousserende kirsebærvin. Frederiksdals mousserende kirsebærvin RØD er halvtør og fyldt med kirsebærsmag. Farven er dybrød og fungerer perfekt som velkomstdrink, eller bare når det hele skal være lidt festligt.
RØD er en blanding af Stevnskirsebær (60%) og pærer (40%) - begge dele fra Lolland.
Er perfekt sammen med Cheese Cake, salte nødder eller tørre oste.
Gastronomi
Jordbær, hindbær, kirsebær, cheesecake med friske bær eller frugt på toppen, som velkomstdrink eller bare som et læskende glas vin på terrassen. Nydes afkølet.
Ratings
Bedst i kategori - Kåret som årets bedste danske mousserende frugtvin ved Dansk Vinskue 2020
Dansk Vinskue 2021 - Guldmedalje
Vinkreutzer 91 / 100 - ...den bedste til dato.
Vinbladet 89 / 100 - Stor styrke, dejlig renhed og nydelig friskhed - 4 stjerner
Serveringstemperatur
Beskrivelse
Frederiksdal RØD er en mousserende vin - produceret på Stevnskirsebær fra Frederiksdals egne plantager tilsat pærer fra Lolland. Resultatet er en frisk og læskende sparkling, Demi-Sec.
Pærer og kirsebær gærer separat, så vi efterfølgende kan finde det unikke blandingsforhold – frugt opfører sig nemlig forskelligt år efter år. I denne version er forholdet 60 % kirsebær og 40 % pærer.
Efter blanding har vinen fået bobler via en andengæring.
Hvor kommer vinen fra
Plantagen
Frederiksdal RØD er fremstillet af Stevnsbær fra plantage Jørgensmark. Det er en ung plantage, så bærrene herfra giver en frugtig, og ikke alt for kraftig vin. Afstand mellem træerne i Jørgensmark er på seks meter. Det giver lys og luft til træerne, så deres sundhedstilstand forbedres på en naturlig måde. Jørgensmark består af forskellige kirsebærsorter, hvor den ene halvdel er Birgitte, mens de øvrige er Kelleris, Ungarische Traubige, Favorit og Løvskal. Plantagen er plantet i 2010.
Processen
Frederiksdal RØD er produceret på Stevnskirsebær fra vores egne plantager tilsat pærer fra Lolland. Stevnskirsebærret, som vi har på Frederiksdal Gods, er rigt og yderst koncentreret. Kirsebærret er med til at give intensitet og tyngde til vores mousserende vin. Vin af pærer er elegant og let. Når man blander pærer og kirsebær, får man den perfekte kombination af pærernes lethed og kirsebærrets intensitet. Pærerne er presset direkte for at fremstille en så let og elegant vin som muligt. Pærer og kirsebær gærer separat, så vi efterfølgende kan finde det unikke blandings-forhold – frugt opfører sig nemlig forskelligt år efter år. I denne version er forholdet 60 % kirsebær og 40 % pærer. Efter blanding har den fået bobler ved en anden gæring efter charmat-metoden.