Frederiksdal RØD i eksklusivt gaverør
Gastronomi
Velkomst drink, salte nødder og friske bær og cheesecake. Nydes afkølet.
Ratings
Dansk Vinskue - Årets bedste danske mousserende frugtvin 2020
Serveringstemperatur
Beskrivelse
Hvor kommer vinen fra
Processen
Frederiksdal RØD er produceret på Stevnskirsebær fra vores egne plantager tilsat pærer fra Lolland. Stevnskirsebærret, som vi har på Frederiksdal Gods, er rigt og yderst koncentreret. Kirsebærret er med til at give intensitet og tyngde til vores mousserende vin. Vin af pærer er elegant og let. Når man blander pærer og kirsebær, får man den perfekte kombination af pærernes lethed og kirsebærrets intensitet. Pærerne er presset direkte for at fremstille en så let og elegant vin som muligt. Pærer og kirsebær gærer separat, så vi efterfølgende kan finde det unikke blandings-forhold – frugt opfører sig nemlig forskelligt år efter år. I denne version er forholdet 60 % kirsebær og 40 % pærer. Efter blanding har den fået bobler ved en anden gæring efter charmat-metoden.
Plantagen
Frederiksdal RØD er fremstillet af Stevnsbær fra plantage Jørgensmark. Det er en ung plantage, så bærrene herfra giver en frugtig, og ikke alt for kraftig vin. Afstand mellem træerne i Jørgensmark er på seks meter. Det giver lys og luft til træerne, så deres sundhedstilstand forbedres på en naturlig måde. Jørgensmark består af forskellige kirsebærsorter, hvor den ene halvdel er Birgitte, mens de øvrige er Kelleris, Ungarische Traubige, Favorit og Løvskal. Plantagen er plantet i 2010.