Kirsebærjuice
Alle er enige om, at det danske Stevnskirsebær har en højere kvalitet end noget andet surkirsebær - og det kan smages på kirsebærjuicen fra Frederiksdal.
Intet sted i verden er vækstbetingelserne for Stevnskirsebærret bedre end på vores breddegrader.
Alle er enige om, at det danske Stevnskirsebær har en højere kvalitet, mere intensitet og smag end noget andet sur-kirsebær. Det kan smages på kirsebærjuicen fra Frederiksdal – som er fyldt med antioxidanter og vitaminer. Det er smagen af sundhed.
Er frugtvin det samme som kirsebærjuice?
Den altafgørende forskel mellem vin og juice og saft er, at vin indeholder alkohol. Det gør juice og saft ikke. Dog er der i Frederiksdals kirsebærjuice et højt niveau af syre, som giver både dybde, intensitet og kompleksitet, så juicen får en nærmest vinøs karakter og derfor kan bruges som et alkoholfrit alternativ til et glas vin.
Kan man få økologisk kirsebærjuice?
Frederiksdal Kirsebærvin har en økologisk certificeret plantage – Johannesmark. Fra denne plantage producerer Frederiksdal økologisk kirsebærjuice. Frederiksdal bruger udelukkende kirsebær fra egne plantager – både i juice og i vinproduktionen. Det betyder, at man kan være sikker på den samme høje kvalitet på samtlige bær, fordi man ikke – som man oftest gør – blander forskellige kvaliteter af bær sammen.
Kan man bruge kirsebærjuice til madlavning?
Helt tilbage til 1577 er der beretninger om kirsebær til madlavning fx beskrivelser af, hvordan den indkogte kirsebærsaft eller juice blandet med vin kan bruges til sauce. Sauce af kirsebær er perfekt til stegte høns, fuglekød og vildtsteg.
Syren, sukkeret og aromastofferne i surkirsebærret giver det gode muligheder i køkkenet. Og måske specielt i et nordisk køkken, hvor der er fokus på at gå tilbage til en nordisk baggrund og bruge lokale fødevarer. Tidligere var surkirsebærret brugt i mange varianter i køkkenet. De blev syltet, de blev tørret, brugt til vin og til supper. Som indkogt kirsebærjuice i saucer og ovenpå ristet brød og som cocktailbær.
Læs mere om Frederiksdals fem plantager:
Kasernemark
Frederiksdals yngste plantager med de bedste træer til vinproduktion.
Kasernemark, der ligger imellem Langelandsbæltet og vores Vineri, er plantet i 2016. Rækkeafstanden er på hele seks meter, hvilket giver mere lys og luft, og dermed naturligt sundere træer.
Også på Kasernemark bruger vi vores kirsebærharve til at fjerne ukrudt imellem træerne. Det giver en mere naturlig fauna i plantagen, og dermed en bedre mulighed for en sund vildgær.
Imellem træerne har vi plantet blomster for at tiltrække flest mulige insekter, der spiser skadedyrene.
Plantagen består udelukkende af Stevnskirsebær fordelt på klonerne 25% ”Poul Ejvind”, 10% ”Lars og Søren Højland”, 20% ”Verner Skov” udvalgt fra den legendariske parcel ”Soldaten” og endelig 45% ”Frederiksdal”, der stammer fra de bedste træer på Nielstrupmark.
Alle kloner er udvalgt efter et større smageforsøg i samarbejde med vinuniversitetet i Geisenheim i Tyskland, hvor målet var at finde de bedste Stevnsbær til vin.
Navnet ”kasernemark” stammer fra en tidligere polak-kasserne, der lå på marken. Kasernen var en slags sovestue for de mange polakker, der arbejdede i roerne på Lolland fra 1893 til 1930.
Johannesmark
Frederiksdals første økologiske plantage
Johannesmark er en lille nordvendt plantage med Stevnsbærret Birgitte på bare 2,7 hektar. De ligger ved landsbyen Købelev, 4 km nordøst for Frederiksdal Gods. Klimatisk betyder det, at der kommer en smule mere nedbør og en smule mindre sol end andre plantager, der ligger tættere på godset.
Kirsebærtræerne er plantet tilbage i 2005, men det var først i 2014, at vi fik Stevnsbær herfra til at fremstille vin. Den har hvert år vist sig tæt, rubust og med noter af sorte oliven – lidt a la syrah-druen. Syren er også en smule højere her end i Nielstrupmark, som den bedst kan sammenlignes med. Plantagen blev økologisk certificeret i 2019.
Skelstrupmark
Skelstrupmark – vores største plantage – og den første, vi har ”designet” til vinproduktion
Hvor de gamle kirsebærplantager er designet til at yde mest muligt, har vi på Skelstrupmark implementeret ideer og metoder fra de bedste vinmarker. For det første er rækkeafstanden i Skjelstrupmark hele 6 meter, hvilket er mere end i vores gamle plantager. Det giver mere lys og luft – og forbedrer dermed træernes sundhedstilstand på en naturlig måde.
For det andet har vi bygget en speciel harve, så vi kan bekæmpe ukrudt mekanisk i stedet for kemisk. Det giver en mere naturlig fauna i plantagen og dermed en bedre mulighed for sund vildgær. Endelig er der som forsøg plantet lidt af de tysk/ungarske kirsebær Ungarische Traubige, der ikke hører til Stevnsbær-familien, men ligger et sted mellem et spisekirsebær og et surkirsebær. Alt dette betyder markant mere arbejde i marken – og mindre udbytte. Forløbig har det resulteret i vine med en umiddelbar charmerende frugt.
Jørgensmark
Jørgensmark er plantet med meget forskellige kirsebærsorter. Jørgensmark ligger op til Skelstrupmark. Her er rækkeafstanden 6 meter og ukrudtet bekæmpes mekanisk. Alt sammen for at få en optimal kvalitet – selv om det betyder markant lavere udbytte og mere arbejde.
Jørgensmark er dog plantet med meget forskellige kirsebærsorter. Halvdelen af marken er beplantet med Birgitte, resten med den gamle jyske sort Løvskal indsamlet på lokationerne Rosengren, Nyrupvej, Nasset og Sadelmagervej.
Stevnsbærret fra Jørgensmark har fortrinsvis været brugt til Frederiksdal Sparkling.
Skrædderbanken
Skrædderbanken er vores kirsebærbibliotek og økologiske forsøgsmark.
Skrædderbanken er en lille sydvendt høj få hundrede meter fra Langelandsbæltet. Jorden er lettere og mere sandet end de andre jorde på Frederiksdal. Skrædderbanken er vores kirsebær-bibliotek og økologiske forsøgsmark.
Marken er beplantet med alle sorter, vi har på Frederiksdal, en større mængde Løvskal – samt gamle kirsebærsorter indsamlet i Danmark og i Skandinavien i samarbejde med Gl. Estrup Landbrugsmuseum og Pometet på Københavns Universitet.
Rækkeafstanden er helt oppe på 8 meter. Det giver masser af lys og luft og mindsker risikoen for sygdomme, men det betyder også, at træerne ikke har læ og derfor vokser ekstremt langsomt. For at øge diversiteten har vi også plantet figner og abrikoser.